101 kunstnere 2016

Med i ny kunsttalentbog

Måske kender du bogen 101 kunstnere, som er et opslagværk der udgives af Jyllands Postens kunstanmelder Tom Jørgensen.

Jeg er beæret over at være med i bogen for 2016 med følgende tekst:

Maskernes fald – bag facaden

Af Kirsten-Marie Hedeland Kilde: 101 kunstnere 2016

For kunstner Brian Kristensen betyder det meget at kunne skabe noget og være i stand til, at tale det tavse sprog gennem sine malerier, for på den måde at formidle egne indre følelser og stemninger og indsætte dem i historien, om de personer han portrættere.

Han fordyber sig i andre menneskers liv på godt og ondt, såvel som sit eget liv. Hans persongalleri tager udgangspunkt i stumfilmens skuespillere. Der er rigtig meget sjæl med i hans fortolkning over de gamle filmskuespillere og han udviser respekt for dem og får deres liv, indeholdende alt deres storhed, succes og ensomhed, med i udtrykket.

Men det er særligt i hans selvbilleder at budskabet for alvor brænder igennem. Her bliver han en meget autentisk kunstner, som fortolker på en enkel måde, de skyggesider livet har. Vi har alle skyggesider, spørgsmålet er bare, hvor tæt vi er på dem i perioder af vores liv.

Brian Kristensens selvbilleder er meget stærke i deres udtryk. De puster til vores selvopfattelse og rammer os på en opsigtsvækkende og bevægende måde. Som det for eksempel er tilfældet i hans billede med manden uden ansigt, der ligger i sengen og rækker ud efter én af maskerne på væggen. Man viser sig ikke, skjuler sig eller ved ikke helt hvordan man skal opføre sig. Hvordan man skal se ud eller forholde sig til sine følelser.

Det kan være svært at sætte ord på sine følelser og tanker, når skyggen rammer, men gennem maleriet og motiverne får Brian anskuelig gjort hvad det for ham drejer sig om. Han får sat ”ord” på. Stykke for stykke fjerner han skammen og skyggerne, der ligger hen over hans indre guld.

Hans motiver er højintense og fangende. Med et rent og detalje blottet udtryk, gør han skyggesiden nærværende og meget personlig. De synsvinkler på livet, som han får frem i sine malerier har mere fokus på de mørke sider.

Menneskets skyggesider bliver især et interessant emne for ham. Smerten og frustrationen bliver mere vigtig og den harmoniske livsanskuelse går tabt. Han går fra at se det perfekte “glansbillede” som virkelighed til at anerkende, at virkeligheden ikke er så perfekt, som vi gerne vil gøre den til mange gange. Og når den erkendelse kommer til udtryk, sker magien for Brian og hans maleriske formidling bliver troværdig. Han er en modig kunstner, som tør at stå ved hvem han er – også når skyggerne rammer ham.

Jeg er ret sikker på, at fortsætter han den åbne og ærlige kurs han har anlagt, så vil det føre ham langt videre i sin passion for at bringe sine budskaber ved at blotlægge sine lyse og mørke sider og videreudvikle sit kunstneriske udtryk. Han er godt på vej.

Kilde
101 kunstnere 2016

Billeder fra bogen

This slideshow requires JavaScript.

Pressemeddelelse

Det brede opslagsværk over dansk nutidskunst

Onsdag den 14. september udkommer bogen “101 kunstnere 2016”.

“101 kunstnere” viser et bredt udvalg af nogle af Danmarks mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og installationskunstnere.

Redaktøren af “101 kunstnere” er Jyllands Postens kunstanmelder og Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen.

Hovedpointen bag “101 kunstnere” er at vise, hvor mange dygtige kunstnere, der findes rundt omkring i landet. Det kan være purunge talenter som garvede veteraner. Det kan være akademiuddannede kunstnere som autodidakter. Det kan være malere med stærke og ekspressive penselstrøg, og det kan være keramikere med et fint og æstetisk formsprog. Uanset hvad, er det alle dygtige kunstnere.

Samtidigt vil “101 kunstnere” meget gerne få den enkelte læser til at gå på opdagelse i kunstens fantastiske verden uden tunge teoretiske afhandlinger hængende over hovedet.

Bogens kunstnere præsenteres i alfabetisk orden efter efternavn og hver kunstner har såvel en tekst- som en billedside.

Der vil desuden være oplysninger om kunstnerens adresse, hjemmeside og email.

101 kunstnere 2016
Pris: 200 kr.
Redaktør: Tom Jørgensen
PSH Forlag
Omslagsillustration: Tobias Mikkelsen
8. årgang. Oplag: 1000
ISBN: 978-87-994055-89

Skriv et svar